Fremtidens skib
Den 15. april 1912 forliste passagerskibet Titanic på sin jomfrurejse. Det gigantiske dampskib, der havde 2.224 personer ombord, kolliderede med et isbjerg og godt 1.500 druknede. Titanic var på det tidspunkt verdens største skib. Det havde dobbelt skrog og blev anset for usynkeligt. Derfor var der heller ikke gjort så meget ud af redningsudstyret ombord, og der var langt fra redningsbåde nok til alle.
Titanics forlis var som
bekendt et chok i datiden, hvor troen på ny teknologis
ufejlbarlighed var stor. Knap så kendt er det, at forliset satte
gang i hjernevindingerne hos en af Danmarks kendte opfindere,
J.C.H. Ellehammer. Kun 11 dage efter forliset sendte han en
patentansøgning afsted. Han havde nemlig udtænkt fremtidens
skib - hvordan Titanic skulle have været bygget.
Ellehammers løsning gik ud på at udstyre skibe med et selvstændigt ”overagterskib”, som han kaldte det. Dette skulle, når et skib var kollideret og var ved at synke, automatisk skille sig fra den øvrige del af skibet og forblive flydende på vandet som en stor redningsbåd. Det danske patent blev udstedt i maj 1913, og inden da havde Ellehammer fået engelsk patent på opfindelsen. Ellehammers model af ”fremtiden skib” blev afprøvet i Hellerup Havn.
Ellehammer var en kreativ og
produktiv herre. Han nøjedes ikke med i en fart at udtænke skibet,
der delte sig i to ved et sammenstød med et isbjerg. Han ville også
gerne forhindre selve sammenstødet. Kun fem dage efter Titanics
forlis havde han en patentansøgning klar på et ”system til
sikring af skibe mod kollision med uforudseelige forhindringer,
navnlig isbjerge”.
Ellehammer havde udtænkt et princip for ”lodning i vandret retning”, som kunne benyttes af skibe, der sejlede i farligt farvand i mørke eller usigtbart vejr. Opfindelsen bestod i, at der fra skibet med små mellemrum skulle affyres lys- eller lydraketter i skibets kursretning. Disse raketter ville kun detonere, hvis de ramte et fast legeme. Hvis de ikke detonerede, var der fri bane.
Ellehammer opnåede ikke patent på denne opfindelse. Hos patentmyndighederne fandt man ikke, at der var stor forskel på opfindelsen og en almindelig signalkanon, og også de benyttede projektiler var af kendt art.
Der er nok ingen tvivl om, at opfindelsen var inspireret af Ellehammers ven og samarbejdspartner, granatfabrikanten Niels Waltersen Aasen.
Ellehammer tænkte sig senere, at hans opfindelse kunne bruges i forbindelse med ubåde.