Luftsejladsuge i Milano

I slutningen af september 1906 rejser Ellehammer til luftsejladsuge i Milano. I et interview i Politiken den 4. oktober fortæller han, at han der så tre luftskibe, der var anmeldt til at deltage i en konkurrence om at få en flyvemaskine til at lette fra jorden.

Efter at have set maskinerne siger Ellehammer: ”Jeg havde ventet at finde noget, der var betydeligt nærmere løsningen, men nu er jeg ikke bange for, at nogen skal komme mig i forkøbet. Jeg er ved mine forsøg kommen så vidt, at jeg nu er langt foran de andre.”

Ingen andre har en motor, der blot nærmer sig hans i lethed og styrke, fortæller han. Desuden har han med sit automatiske styringssystem fundet ligevægtsprincippet, og han mener nu, at kraftspørgsmålet er den sidste hindring. Når det er overvundet, skal offentligheden få resultatet at se.


Ellehammer i Milano
 
Copyright © 2006 Danmarks Tekniske Museum