Kørsel på Elleham - en beretning

Hvordan var det så at køre på Elleham? Motorcykelstellet var specielt designet til at undgå de kraftige rystelser, som datidens motorcyklister ellers blev udsat for.

Hr. Norton berettede i Politiken i 1964 om sin barndoms erindringer om faderens Elleham motorcykel:

"Min far var dyredoktor med en stor landpraksis. Tidligt blev han inficeret af motorbacillen. Allerede i 1904 fik han en vidunderlig 3½ hk Ellehammer med remtræk direkte fra motor til baghjul, altså uden gear og starter, dikkedarer, som man ikke kendte dengang, og som derfor heller ikke lavede knuder.

Man startede den på følgende nemme måde. Under sadlen sad en lille håndpumpe, som med mange, mange træk og tryk satte benzinen fra benzinholderen, som sad i stellets nederste og plane del, i forbindelse med karburatoren. Så åbnede man en lille hane i toppen af cylinderen, og fra en lommekande sprøjtede man benzin ned til stempelringene for at blødgøre tyk olie. ”Snøfteventilen” fik nu et nænsomt ”vær nu villig” tryk, tændingshåndtaget blev stillet på ”fuld” tænding, og så steg jeg lille fyr op på benzinbeholderen, som også dannede fodbræt, klamrede mig med begge hænder til styret, mens far løb maskinen i gang og sprang op på sadlen, rettede sine store støvler ind efter mine træsko, og fik ellehammeren til at tøffe af sted.

En tændingsafbryder på styret gav et vældigt knald i lydpotten, hvis man brugte den under farten, og skete det i nærheden af et hestekøretøj, rejste hesten sig øjeblikkelig på bagbenene som en veldresseret cirkushest, drejede rundt med vogn og kusk, og endte altid ude i ”geografien”."