Gaskogeapparat

Ellehammer søgte i 1940 om patent på et gaskogeapparat sammen med sin niece Blanca Larsen. Det var hende, der havde eksperimenteret lidt med at opfinde et apparat, hvor man udnyttede varmen bedre. Da hun manglede den sidste gnist, søgte hun hjælp hos sin onkel.

Da Patentkommissionen gav afslag, skrev Ellehammer til Blanca og forklarede, hvordan man skulle handle i sådan en situation. Så længe der var mulighed for at trække en sag ud og dermed finde på et eller andet svar, som åbnede mulighed for patent i en sag, skulle man ikke fortælle andre interesserede om, hvordan sagerne stod.

Ellehammer mente, at det var højst sandsynligt, at de ikke kunne få patent på apparatet, men han havde alligevel sendt et svar ind til Patentkommissionen. Han opfordrede Blanca til at lade sagen hvile, indtil de igen havde hørt fra kommissionen.

Patentet blev heller ikke bevilget i 2. omgang, fordi der i forvejen var patent på noget lignende. Det var Blanca noget frustreret over, for patentindehaveren havde aldrig udnyttet patentet.

Læs Ellehammers brev

 
Copyright © 2006 Danmarks Tekniske Museum