Forsøgene december 1907
I december 1907 eksperimenterede Ellehammer fortsat som den eneste dansker seriøst med flyvemaskiner. Han var da i gang med at forberede sig på at flyve for en mellemmand, der repræsenterede et engelsk firma. Dem ville Ellehammer gerne sælge en andel af sin opfindelse til. 100.000 kr. for halvdelen af opfindelsen og dertil ½ mio. kr. til videreudvikling af maskinen, drømte han om. Først skulle Ellehammer blot vise, at han kunne flyve 50 meter.
Ellehammer beskrev i et brev hjem til familien et typisk flyveforsøg:
"En hel del fine folk er mødt på pladsen, grever, ingeniører, militærkapaciteter, journalister, jernbanefolk og publikum. porten til stationen går op. Vi går i gang med at hale flyveren frem på startpladsen. Vingerne spiles ud. Olie og benzin sættes frem, og alt bliver efterset.
Nu beordres alle tilskuere at begive sig til siden i en lang linie langs startbanen. Håndtryk veksles, kraven op om ørerne. Huen fast og ind i gondolen. Et rask tag i håndsvinget og nu tager skruen fart. To mand kan næppe holde den behændige tingest. Fuld gang, lad gå. Først langsomt, så en rasende fart fremover. 15 meter i sekundet.
Nu begynder forhjulene at danse i små frie hop, så nu kommer den. Først forenden, så nu er den fri. Nu er det dejligt, da ganske blødt jorden farer forbi. Jeg knuger hænderne fast om styret, som første gang man kører en cykel."
Om flyvehøjden skrev Ellehammer, at han aldrig gik højere end 3-4 meter ved disse forsøg, så alt det vrøvl, der stod i bladene om nedstyrtning, var sludder og fantasi. Det var dog lykkedes ham et par uger forinden at flyve 70 meter og være oppe i en højde af ca. 7,5 meter. Men den tur endte med et havari.
Uheld og efterfølgende reparationer af maskinen hørte til dagens orden. Da det en dag lykkedes Ellehammer syv gange at flyve 50 meter og lande uden skader, kaldte han begivenheden verdenshistorisk. Som han skrev til familien, blev både han og de øvrige tilstedeværende egentlig mere end forbavsede over resultatet.
Desværre gik det ikke så godt, den dag repræsentanten for det engelske firma kom for at se på flyvningerne. Ellehammer skrev hjem:
"Dagen er overstået, og jeg har også fløjet. Men det blev ikke antaget, da jeg i første omgang havde det uheld, at den ene vinge tog mod jordfladen, hvorved bardunerne ud til vingespidsen sprang, hvorved apparatet kæntrede helt over, men ganske blødt og roligt. Skruen slog nu ned mod jorden og blev ødelagt."
Ellehammer konstaterede, at maskinen ingen særlig skade havde taget. Efter et par dages arbejde ville både den og han være klar igen. Men pengene – dem måtte Ellehammer fortsat kigge langt efter.