Forsøg på Farum Sø
Efter Lindholm-dagene lå Ellehammers flyveforsøg stille, mens han byggede motoren og maskinen om. Forsøgene blev genoptaget ved nytårstid på Farum Sø. Her følger fortællingen herom, som den stod i Politiken og Auto-Cyclen. Det fremgår bl.a., at maskinen på daværende tidspunkt havde fået sammenfoldelige vinger.
Alfred Nervø i Politiken den 31. december 1906: "Ellehammers luftskib. Forsøg på Farum Sø. Siden Ellehammer i efteråret forlod Lindholm, har der været ret stille om ham. Men i stilheden har han stadig arbejdet for at nyttiggøre sig resultaterne af forsøgene.
Den automatiske styring havde vist sig tilfredsstillende, men den anden hovedfaktor, kraftkilden, motoren viste sig at være for svag. Den formåede at hæve luftskibets egne 384 pund, men ikke tillige de 150 pund, Hr. Ellehammer vejer. Der var derfor to ting at vælge imellem. Enten skulle motoren gøres så meget kraftigere, at den kunne løfte både luftskibet i dets daværende form og luftskipperen, eller luftskibet skulle gøres de 150 pund lettere.
Direktør Ellehammer besluttede at prøve det første. Men da en sværere og mere kompliceret motor ville blive vanskelig at starte og gøre hele apparatet mere uhandleligt, fandt han på at forandre skibets stel, så det blev de 150 pund lettere. Efter at luftskibet i adskilt stand var transporteret her til København, foretoges forandringen.
De firkantede stålrørsrammer erstattedes af lettere rør, der stilledes i trekant, hvorved den samme styrke opnåedes. Denne ordning gjorde tillige, at de brede vinger, når bardunerne løsnedes, kunne lægges tilbage langs stellet, så hele apparatet ikke fik større Bredde end en almindelig Vogn og nemt kunne transporteres ad en landevej.
Desuden fjernedes det svære remtræk, og akslen indkabledes direkte på motoren. Ved afbremsningsforsøg på værkstedet viste dette sig imidlertid at være uheldigt, idet den pludselige kraftige eksplosion i motoren vred selv ret svære stålaksler over, inden de kunne få overvundet luftmodstanden på skruebladene. En del af disse, der er af aluminium, gik også i løbet, og at det ikke er en hel billig fornøjelse at eksperimentere med luftskibsbygning, kan man se af, at der i en ugestid daglig anvendtes for et halvthundrede kroner aluminiumsplade for at finde den bedste, og solideste form for skruen.
Ved at erstatte den direkte kobling af akslen med en svær tandhjulsoverføring lykkedes det at få motoren til at vise samme drivtryk som under forsøgene på Lindholm. Dermed var man nået så vidt, at forsøgene i fri luft kunne fortsættes.
Der blev set på forskellige steder i Københavns omegn, der af ejerne stilledes til disposition, og resultatet blev, at direktør Ellehammer valgte Kollekollegård, hvor ejeren, Hr. proprietær Grut Hansen, stillede sine marker og en stor lade til rådighed.
For cirka 14 dage siden transporteredes luftskibets dele herud og samledes, hvorefter motoren prøvedes i fri Luft. Det var dog ikke muligt at benytte de frosne, ujævne pløjemarker til forsøgsbane, og hr. Ellehammer bestemte sig derfor til at foretage de videre forsøg på den tilfrosne Farum Sø.
I går morges førtes luftskibet den halve mil ad landevejen ned til søen, og da vi ved middagstid ankom til stedet, var alt klar, og skibet stod med udspændte sejlflader nedenfor jernbanedæmningen i det ene hjørne af søen.
Efter at motoren var sat i gang, koblede direktør Ellehammer skruen til, og luftskibet løb nu med stærkere og stærkere fart ud over søen. Da det havde løbet et hundrede alen, løftedes skibets agterende, så planet stod fuldstændig vandret, og farten fortsattes på forhjulene, indtil hr. Ellehammer midt på søen standsede motoren.
Luftskibet førtes derefter tilbage til startstedet. Resultatet af dette første forsøg var, at vægten skulle forskydes lidt bagud, og da dette var midlertidig rettet, gjordes endnu et forsøg. Under dette viste det sig, at friktionskoblingen ikke var tilstrækkelig spændt, således at skruen ikke kunne få den tilstrækkelige omdrejningshastighed til at hæve luftskibet. Denne efterspænding kunne ikke foretages på stedet, da skrueakslen skulle udtages, men direktør Ellehammer erklærede, at det kun ville være nogle få timers arbejde.
For at prøve motoren foretoges dog endnu 4-5 kørselsforsøg over søen, hvor det til trods for den langsomt arbejdende skrue lykkedes at opnå en hastighed af cirka 40 kilometer i timen. Motoren viste sig at arbejde fortrinligt, og dens eksplosioner kaldte det meste af Farums befolkning ned på isen, hvor de sammen med adskillige skøjteløbende københavnere nød det ejendommelige syn af den store fugl, der pilsnart strøg ud over den hvide flade. Ved tretiden blev apparatet slået sammen og transporteret tilbage til Kollekolle. Direktør Ellehammer erklærede sig for tilfreds med den i dagens løb indhøstede erfaring. I løbet af en dags tid mente han at kunne være klar igen, og en af de første dage i det nye år vil forsøgene blive fortsatte."
Auto-Cyclen den 3. januar 1907: "Ellehammers Luftskib. Forsøg ved Kollekolle og på Farum Sø.
Som man véd, lod Ellehammer for et par måneder siden sit luftskib transportere fra Lindholm herind til byen. Grunden til denne flytning var, at enten måtte kraften forøges eller apparatets vægt formindskes, hvis der skulle være tale om, at aeroplanet skulle kunne holde sig længere tid i luften, belastet med en person.
Ellehamme valgte til at begynde med det første alternativ. På værkstedet i Istedgade byggede han en motor, der skulle udvikle 24 hk, men han kom dog snart på det rene med, at denne vej ikke var den heldigste at gå. Den sværere og ikke så lidt mere komplicerede motor var vanskelig at starte, og desuden bød den flere ulemper, som den gamle 18 hk motor var fri for. Han gik så til en ændring af selve aeroplanet for at bringe dets vægt ned. De tidligere anvendte stålrør erstattedes af betydelig lettere gods, og rammen, der før var firkantet, blev trekantet. Samtidig opnaaede han den gode egenskab ved apparatet, at de store vinger kunne lægges langs stellet, når bardunerne løsnedes, hvoved aerolanet jo blev betydelig lettere at transportere, hvad der selvfølgelig har noget at sige. I dets nye form kan det foldes sammen, og tager derved ikke større plads, end at det kan lægges på en vogn.
Medens motoren tidligere trak propellerne ved hjælp af rem, overføres kraften nu ved en tandhjulsmekanisme, hvad der også ved forsøgene hjemme på værkstedet har vist gode resultater. Efter disse forandringer blev vægten for hele apparatet ca. 268 pund og altså belastet med en mand på 150 punds vægt: ca. 418 pund. Ved forsøg på værkstedet viste motoren sig at kunne løfte en vægt af 175 pund, hvad der altså svarer til ca. 10 pund pr. hk. Til sammenligning skal vi anføre, at Santos Dumonts luftskib, belastet med en mand, vejer ca. 650 pund, og at hans motor, der har 50 hk, løfter 298 pund, hvad der svarer til ca. 5 4/4 pund pr. HK.
For en fjorten dages tid siden var Ellehammer færdig med alle disse ændringer og forbedringer, og han lod da aeroplanet køre ud til Kollekolle,hvor proprietær Grut-Hansen velvilligt havde overladt ham en stor ladebygning og en mark til at foretage forsøgene på. Et sådant blev også foretaget et par dage efter, men marken viste sig med sine ujævnheder mindre heldig, hvorfor det var Ellehammers håb, at han senere kunne komme til at prøve det på den nærliggende Farum Sø, når den frøs til.
Dette håb gik hurtigt i opfyldelse, thi i søndags kunne han allerede her foretage sine første forsøg. Nu må man imidlertid ingenlunde tro, at Ellehammer ventede, hans apparat skulle kunne flyve, såsnart det kom på isen og motoren var sat i gang; thi det ville jo være mere end naivt, når man véd, hvor mange gange f.eks. Santos Dumont har eksperimenteret uden nævneværdigt resultat. I så henseende har Ellehammer ikke været sangvinsk, men har stadig sagt til sine venner og de mænd, som har støttet ham under hans arbejde med luftskibet: vent ikke formeget til at begynde med. Jeg må have tid til at prøve mit apparat på fri bane, men da sådan noget jo ikke kan ske hemmeligt, må I gerne komme ud for at se på mig.
Det var derfor uden bestemte forventninger, at vi i søndags med overretssagfører H. Meyring, Ingeniør Schmitto og journalist Nervø i automobil kørte ud til Farum for at overvære de forsøg, som vi vidste skulle foregå, men alle fire nærede vi jo alligevel en stille forhåbning om, at det vidunderlige alligevel skulle ske.
Men det skete nu ikke dengang.
Forskellige forsøg blev foretaget, og aroplanet løb og så med god fart over isen, men dog ikke tilstrækkeligt stærkt til, at der kunne være tale om, at det kunne hæve sig. Nogen skyld heri havde naturligvis det snelag, som dækkede isen; men heller ikke friktionskoblingen virkede, som den skulle, så skruen kunne opnå det nødvendige omdrejningstal. Desuden viste apparatet sig for let bagtil, idet agterenden straks løftede sig, så vægten måtte forskydes noget. De ændringer, som skulle foretages, var imidlertid for vidtløftige, til at de kunne udføres på stedet, så afgørende forsøg kunne altså ikke finde sted.
Alligevel var tilskuerne – og af dem var der tilsidst ikke så få, eftersom en stor del af Farums befolkning var bleven lokket ned på isen ved motorens knalden – ikke taget derud omsonst. De fik jo dog apparatet at se, og de overbeviste sig om, hvor smukt det kunne holde sig i sin bane og hvor villigt det lystrede den mindste af rorets bevægelser. Det var jo dog altid noget og i hvert fald ikke et hverdags-syn.
Forsøgene vil nu blive fortsatte i de nærmeste dage, og det er vort håb, at vi allerede i næste nummer kan meddele nærmere og gunstigere resultater fra dem. Carol."
Forinden flyveforsøgene blev genoptaget på Farum Søoptaget, havde Ellehammer indgået en aftale med Ole Olsen, manden bag Nordisk Film, om optagelse af levende billeder.