Snydt af Ford?
Ellehammer mente, at Henry Ford havde hugget den karburatoropfindelse, som han viste ham i 1917.
En fjern slægtning til Ellehammer, der selv mente, at han var blevet snydt af Ford i forbindelse med en opfindelser, og som netop havde tabt en sag, skrev til Ellehammer den 28. juni 1931:
"Lørdag den 23-maj-1931 mødte jeg en mand, som fortalte mig flere mærkelige oplevelser. Han fortalte mig særlig en, som jeg sent vil glemme, og da han var færdig, spurgte jeg, om han kendte vekommendes navn, hvortil han svarede, at han havde glemt navnet, men han havde skrevet navnet ned i sin lommebog, og fra hans vestlomme tog han en lommebog og viste mig navnet (Ellehammer, carburetor man). Desuden fortalte han mig navnene på alle de herrer, som overværede deres prøve i 1917.
Lad mig give Dem det råd, at næste gang De rejser til udlandet for at sælge og demonstrere opfindelser, at De medbringer en pålidelig mand, som fuldud forstår sproget.
Hr. Ellehammer, hvis De ønsker sandheden, som denne mand fortalte den til mig, skriv da alt til mig om, hvorledes De rejste herover, om det var efter indbydelse, ligeledes alt, hvad der skete, og om De fik glæde og udbytte deraf. Jeg ønsker blot disse oplysninger først for at se, om det virkelig var sandhed, at denne mand fortalte mig."
Ellehammer svarede:
"Min rejse til USA 1917 gjaldt salg af min petroleumskarburator, og De vil forså, at jeg her fremkom med en så betydelig opfindelse, at Fordfabrikkerne ikke har kunnet finde nogen anden og bedre til brug for sine traktorer gennem de mange år, end min, og mit princip, som jeg før nogen anden, allerede i 1914 fik patent på også i Amerika og alle andre lande.
Jeg var derovre ude for mange intriger og meget modgang, som jeg ikke her skal komme nærmere ind på. De vil kunne forstå, at jeg i alle retninger havde mine sager i orden, men jeg ejede jo dengang ikke sagen alene, og havde fået en elendig repræsentant med fra Karburator-Selskabet.
Jeg nåede kun at se princippet udnyttet i Fords traktor, uden selv at få noget udbytte deraf. Men rejsen kostede mig personlig ca. 12.000 kr. Jeg havde min broder her fra laboratoriet med som mekaniker.
Det skulle ikke undre mig, om der bag min ryg, er udført intriger af en eller anden art. Jeg selv har opdage flere, men vær forvisset om, at alt mit arbejde i Amerika har været en ærlig åben stræben og kamp for min sag, som desværre til i dag har været resultatløs."
Den 7. september 1931 skrev C. Dan Frederiksen tilbage til Ellehammer:
"Deres karburator var den bedste. som blev afprøvet hos Ford i 1917. De blev svindlet personlig af Henry Ford, hvilket ikke undrer mig, som efter 4 års forløb med Ford Motor Company, forlod Kompagniet, da jeg blev bedraget for mine opfindelser. Jeg anlagde sag i 1927 og tabte min sag ved underretten i januar 1931
Fords sagførere brugte falske modeller og gav falsk vidne. Det vil sikkert gøre Dem ondt at høre, at der var en dansker med til at bedrage Dem og stjæle Deres opfindelse eller rettere patent i 1917…
Ved et tilfælde kom jeg lørdag den 23. maj til at tale med en af Henry Fords forhenværende stormænd, som i årevis omgik Henry Ford… Han fortalte mig alt og siger, at han har mange tilfælde, hvor Henry Ford har bedraget opfindere, men der var særlig et tilfælde, som jeg ikke kunne glemme, og så fortalte han en lang historie om en udlænding som i et par uger aflagde prøve med en karburator. Han fortalte det så levende, så jeg blev interesseret deri.
Han fortalte, hvorledes Henry Ford personlig planlagde at stjæle Deres opfindelse, og om hvorledes denne opfinder vågede over sin opfindelse og tilsidst for at få opfinderen bort, så Fords folk kunne få lejlighed til at skille karburatoren ad for at se, hvad den bestod af. Dag efter dag var det mislykkedes.
Så en dag siger Henry Ford til sine folk, mænd har i ikke fundet det ud endnu, hvortil at Fords Folk svarede at opfinderen passer på sin opfindelse. Såa giver Henry Ford sine folk ordre til, hvorledes at De skulle køre bort med traktoren og skille den ad, medens han ville selv søge at holde opfinderen en halv time på sit kontor.
Opfinderen i henhold til manden, hvorfra at jeg har min viden, var kun på Henry Fords kontor i cirka 10 minutter, og da han kom ud og så, at traktoren var borte, sagde han på dårligt tysk og med tårer i øjenene, de har stjålet min opfindelse.
Da manden var færdig med at fortælle, spørger jeg, hvad hed manden, hvortil han svarede, at han havde glemt navnet, men at han havde skrevet det ned i sin Lommebog, og fra hans Lommebog jeg så navnet Ellehammer Carburetor man. Og i samme Sekund vidste jeg, at jeg havde afsløret en modbydelig Svindel…"
Ellehammer sendte sin søn Viggo til USA for at tale med en advokat, men konklusionen herfra var, at der ikke var noget at gøre.
Ellehammer havde i 1927 bredt Teknologisk Institut om at sammenligne Holley-karburatoren, som blev brugt i Fordson traktorerne og Ellehammers karburator. Afdelingsingeniør Balle, statskonsulent i kraftanlæg, fra instituttet skrev i den forbindelse til Ellehammer den 10. december 1927:
"På deres derom udtalte ønske skal vi gerne udtale, at vi finder, at det bærende princip og det i egentlig forstand originale i såvel Deres karburator for petroleum (patent af 4. juli 1916, nr. 1.189.688) som i Holley karburator i forskellig udførelse, der har været anvendt til Fordson traktorer, er ganske det samme og består i, at hele brændselsoliemængden sammen med en ringe mængde luft overhedes stærkt ved at passere en forvarmer anbragt i udstødningen, hvorefter den kolde forbrændingsluft tilsættes den fede overhedede gas, lige forinden den suges ind i cylinderen.
Vi skal tilføje, at vi, fra et stort antal forsøg med petroleumskarburatorer af mange forskellige konstruktioner, har fundet, at det her omtalte system giver det bedste resultat, både med hensyn til forbrug og med hensyn til kraftydelse."